Bette Etly Klarborg nisse – 25 års Jubilæums Model
349,95kr
Bette Etly er rolig, tålmodig og meget kreativ med en livlig og eventyrlig fantasi. Hun sidder ofte til langt ud på natten og former figurer, når hun pludselig får en god ide.
Højde: 15cm.
Bette Etly er partner med Bror Peter.
I 2011 er det 25 år siden at Etly Klarborg designede de allerførste nisser. Etly Klarborg fortæller: Min mor har fortalt mig, at jeg, fra jeg var ganske lille, blot omkring 4 år, har tegnet, malet og leget med ler. Mine yndlingsfigurer har altid været nisser og trolde; nok fordi det altid var dem, min mor fortalte eventyr om. Jeg sad oppe på køkkenbordet og modellerede mine første små nissefigurer, og når jeg var med min mor i mosen, hvor hun arbejdede, sad jeg mellem tørv, lyng og kæruld og formede små nisser og trolde i fugtig tørvemuld. Jeg legede med figurerne og fik tiden til at gå. Fantasien fik frit spil, så de små nisse- og troldefigurer har været med mig altid og vil helt sikkert også følge mig resten af mit liv. Bette Etly-nissen skal så illustrere mig som barn, travlt optaget af min fantasiverdens yndlingsfigurer, og jo, jeg kan se på de gamle billeder fra dengang, at ørerne strittede ud under håret. For 25 år siden i November måned, da jeg ventede min første søn, solgte jeg så min allerførste nisse fra min egen butik i Moseby.